Duke Nukem | |
---|---|
Del af Duke Nukem-serien | |
Generelle oplysninger | |
Udvikler | Apogee Software |
Udgiver | Apogee Software |
Serie | Duke Nukem |
Designer | Todd Replogle Jim Norwood Allen H. Blum III George Broussard Scott Miller |
Komponist | Scott Miller ![]() |
Distributør | Steam ![]() |
Udgivet | 1. juli 1991 |
Genre | Platform-skydespil |
Spiltype | Singleplayer |
Platforme | MS-DOS |
Medier | Diskette |
Aldersgrænse | OFLC: G |
Eksterne links | |
Hjemmeside | |
Information med symbolet ![]() |
Duke Nukem er et platform computerspil udviklet og udgivet af Apogee Software, omhandlende Duke Nukems eventyr. Spillet udkom 1. juli 1991.
Spillet skilte sig ud på grund af sit, på det tidspunkt, smarte banedesign, som tillod et meget hurtigt gameplay. Derudover kunne næsten alting i spillet skydes: forhindringer, såvel som fjender, kunne ødelægges af skud.
Spillet foregår i en nær fremtid, i en delvist postapokalyptisk verden. Dr. Proton er en galning som er fast besluttet på at overtage Jorden med sin hær af Techbots. Duke Nukem, en selvudnævnt helt, bliver hyret af CIA for at stoppe ham. Spillets første episode foregår i en ødelagt by. I den anden episode følger Duke efter Dr. Proton til dennes hemmelige månebase. I den tredje episode flygter Dr. Proton ind i fremtiden, og Duke forfølger ham gennem tiden.
Duke Nukems grafik lånte meget fra andre spil, såsom Turrican og pc-versionen af Mega Man, og et meget sejlivet rygte går på, at Apogee oprindeligt planlagde at konvertere Mega Man til pc, men ikke kunne få rettighederne.
I slutningen af hver bane (bortset fra sidste bane i hver episode), kan spilleren modtage op til syv x 10.000 bonuspoint, tjent ved bestemte bedrifter, såsom at ødelægge alle overvågningskameraer i banen. Mindst to andre Apogee-spil, efterfølgeren Duke Nukem II og Rise of the Triad havde lignende end-of-level-bonus.