En e-cigaret (forkortelse for elektronisk cigaret) også kaldet en dampcigaret, er en elektrisk anordning, der indeholder en patron med væske (e-væske), et varmelegeme/coil (forstøver eller fordamper) og et batteri. Disse enheder producerer en damp der kan indåndes.
Elektroniske cigaretter er ikke omfattet af rygeloven. Dog har flere kommunale arbejdspladser, hospitaler og offentlige transportmidler forbudt brugen af e-cigaretter på lige fod med almindelige cigaretter. Mange lufthavne og flyselskaber har ligeledes forbudt 'dampning' af e-cigaretter, da personalet har svært ved at skelne dampen fra e-cigaretter og røgen fra normale cigaretter.[1][2]