EHF Champions League 2009–10 for kvinder var den 17. EHF Champions League-turnering for kvinder. Turneringen blev arrangeret af European Handball Federation og havde deltagelse af 30 hold. 18 af holdene spillede først to kvalifikationsrunder, hvorfra fire hold kvalificerede sig til gruppespillet sammen med 12 direkte kvalificerede hold. Gruppespillet bestod af fire grupper med fire hold. De fire vindere og fire toere gik videre til endnu et gruppespil i to grupper med fire hold, hvorfra vinderne og toerne gik videre til semifinalerne.