Edward Burne-Jones | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. august 1833 Birmingham |
Død | 17. juni 1898 (64 år) London |
Nationalitet | Engelsk |
Far | Edward Richard Jones |
Mor | Elizabeth Coley |
Søskende | Edith Jones |
Ægtefælle | Georgiana Burne-Jones (fra 1860) |
Partner | Maria Zambaco |
Børn | Philip, Sir, 2nd Bart. Burne-Jones, Margaret Mackail, Christopher Burne-Jones |
Uddannelse og virke | |
Felt | Maler |
Uddannelsessted | King Edward's School, Heatherley School of Fine Art, Exeter College |
Medlem af | Royal Academy |
Beskæftigelse | Kunstmaler, bygningstegner, tegner, billedkunstner, kunstner, designer, illustrator |
Fagområde | Malerkunst, Det Prærafaelitiske Broderskab |
Arbejdssted | Birmingham, London |
Kendte værker | Legenden om æblerosen, Merlins fristelse, Håbet |
Genre | Portræt, genremaleri, religiøst maleri, mytologisk maleri, historiemaleri |
Bevægelse | Symbolisme, Det Prærafaelitiske Broderskab |
Påvirket af | Dante Gabriel Rossetti, Love Among the Ruins[1] |
Inspireret af | Prærafaelitterne, Æstetikerne, Arts and Craft Movement |
Inspirerede | Symbolisterne |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sir Edward Coley Burne-Jones (født 28. august 1833, død 17. juni 1898) var en britisk maler og designer, tæt knyttet til prærafaelitterne. Han arbejdede tæt sammen med William Morris på en lang række udsmykningsprojekter og var medstifter af firmaet Morris, Marshall, Faulkner & Company. Burne-Jones var vigtig for genoplivelsen af glasmaleriet i England. Hans glasmalerier omfatter blandt andet vinduerne i St. Philip's Cathedral, Birmingham, St Martin's Church i Brampton, Cumbria, (designet af Philip Webb), All Saints, Jesus Lane, Cambridge og Christ Church, Oxford.
Burne-Jones' tidlige malerier er tydeligt præget af inspirationen fra Dante Gabriel Rossetti, men fra 1860'erne finder Burne-Jones sin egen stil. I 1877 bliver han overtalt til at udstille otte oliemalerier i Grosvenor Gallery, som konkurrerede med Royal Academy. Et af dem var Merlins fortryllelse. Hans timing var gunstig, og han blev udråbt som budbringer og stjerne i den nye æstetiske bevægelse.
Ud over malerier og glasmaleri arbejde Burne-Jones også på andre felter, herunder design af keramiske fliser, smykkekunst, tapeter, mosaikker og ikke mindst illustrationer til bøger, hvor de bedst kendte er træsnittene til Kelmscott Press' udgave af Chaucer i 1896.