Edward M. Purcell | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 30. august 1912 ![]() Taylorville, Illinois, USA ![]() |
Død | 7. marts 1997 (84 år) ![]() Cambridge, Massachusetts, USA ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet, Purdue University ![]() |
Medlem af | Royal Society (fra 1989), National Academy of Sciences (fra 1951), American Academy of Arts and Sciences, American Philosophical Society, American Physical Society ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker ![]() |
Fagområde | Kernefysik ![]() |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet, Massachusetts Institute of Technology ![]() |
Kendte værker | Electricity and Magnetism ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Oersted-medaljen (1967), Foreign Member of the Royal Society (1989), Karl G. Jansky Lectureship (1976), Max Delbruck-prisen (1984), Nobelprisen i fysik (1952) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Edward Mills Purcell (født 30. august 1912, død 7. marts 1997) var en amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1952 sammen med Felix Bloch for sin uafhængige opdagelse (udgivet i 1946) af kernemagnetisk resonans i væske og faste stoffer.[1][2] Kernemagnetisk resonans (nuclear magnetic resonance forkortet NMR) er siden blevet en meget anvendt metode til at studere molekylestruktur af rene stoffer og sammensætningen i opløsninger og blandinger.