En elektriker er en faglært person, som arbejder på elektriske installationer i bygninger og på automatiske anlæg og systemer. En elektriker kan også være ansat til at samle/reparere el-apparatur eller vedligeholde infrastrukturen (elnettet). Derudover kan en elektriker specialisere sig inden for områder som offshore, transportmidler, styring, alarmsystemer, kommunikation, netværk mm. Der er særlige love og direktiver som en elektriker skal følge for at udføre arbejdet korrekt og lovligt.