Eleonora af Aquitanien Aliénor d'Aquitaine | |
---|---|
Dronning af England | |
Kroning | 19. december 1154 Westminster Abbey |
Periode | 25. oktober 1154 – 6. juli 1189 |
Forgænger | Matilde af Boulogne |
Efterfølger | Berengaria af Navarra |
| |
Ægtefæller | Ludvig 7. af Frankrig (g. 1137; sk. 1152) Henrik 2. af England (g. 1152; d. 1189) |
Børn | med Ludvig 7.:med Henrik 2.: |
Hus | Poitiers |
Far | Vilhelm 10., hertug af Aquitanien |
Mor | Aenor af Châtellerault |
Født | 1122 eller 1124 Belin eller Bordeaux |
Død | 1. april 1204 Fontevraudklostret i Anjou |
Hvilested | Fontevraudklostret i Anjou |
Religion | Romersk-katolsk |
Eleonora af Aquitanien (Aliénor) (1122/1124 – 1. april 1204) var fransk dronning 1137-52 og engelsk dronning 1154-89. Hun var kendt for sin klogskab, skønhed og karakterstyrke og for sine stormfulde ægteskaber, især med ægtemand nummer to, kong Henrik 2.
Eleonora var det ældste barn af Vilhelm 10. hertug af Aquitanien og Aenor af Châtellerault. Hertugens hof var et af de toneangivende i det tidlige 12. århundrede. Eleonora blev navngivet Aliénor efter sin mor, Aenor, fra latinsk alia Aenor, der betyder den anden Aenor. Det blev til Aleonòr på fransk, langues d'oïl, og Eleanor på engelsk.