Embedsmandsstaten (norsk: embetsmannsstaten eller embedsmannsstaten) er en betegnelse brugt om organiseringen af den norske regering fra Grunnloven blev skrevet i 1814 til parlamentarismen blev indført i 1884, og i en bredere forstand som en beskrivelse af det norske samfund i den samme periode. Begrebet «embedsmandsstaten» blev skabt af historikeren Jens Arup Seip i 1963, og stammer fra hans essay «Fra embetsmannsstat til ettpartistat»[1].
- ^ Jens Arup Seip: Fra embedsmandsstat til etpartistat og andre essays, Universitetsforlaget, 1963