Eternal | |
---|---|
Oprindelse | London, England |
Genre | |
Aktive år |
|
Pladeselskab | EMI |
Tidligere medlemmer | Easther Bennett Vernie Bennett Kéllé Bryan Louise Redknapp |
Instrumenter | |
Vokal |
Eternal var en britisk R&B pigegruppe, der blev dannet i 1992 af Easther Bennett, hendes ældre søster Vernie Bennett, Kéllé Bryan og hendes ven og klassekammerat Louise Redknapp, der også blev rekrutteret til gruppen af pladeselskabet. Gruppen blev en international succes og solgte omkring 10 millioner albums på verdensplan. Redknapp forlod gruppen efter udgivelsen af debutalbummet for at fokusere på en solokarriere under samme pladeselskab. Bryan forrod gruppen af uvisse årsager. Søstrene Easther og Vernie var dermed de eneste tilbageværende medlemmer, da de valgte at stope som gruppe i 2000. Eternal gjorde et kort comeback i 2013, hvor Bryan vendte tilbage, for at gå i opløsning igen i 2014. De bliver betragtet som Storbritanniens svar på de amerikanske pigegrupper.[1][2]
Eternals debutalbum, Always & Forever, fra 1993 toppede som nummer to på UK Album Chart og solgte firdobbelt platin i Storbritannien. I 1997 nåede bandet nummer ét på UK Singles Chart med sangen "I Wanna Be the Only One", som gav det en Mobo Award for Bedste Single i 1997. Det modtog også syv nomineringer ved Brit Award. Sammenlagt fik bandet 15 sange i Top 20 på de britiske hitlister mellem 1993 og 1999, og deres andre Top 10-hits inkluderer "Stay" (1993), "Oh Baby I..." (1994), "Power of a Woman" (1995), "Someday" (1996), "Secrets" (1996) og "Don't You Love Me" (1997). Gruppen blev gendannet som en trio uden Redknapp i 2013 til den anden sæson af ITV2 realityshowet The Big Reunion, og de gav en enkelt koncert i marts 2014.[3]