Eurovision Song Contest's Greatest Hits | |
---|---|
Finale | 31. marts 2015 |
Værter | Petra Mede Graham Norton |
Sendevært | EBU, BBC |
Producer | Executive producer: Guy Freeman og Simon Proctor |
By | London |
Sted | Eventim Apollo |
Antal sange | 15 |
Pauseindslag | |
Riverdance | |
Eurovision Song Contest's Greatest Hits | |
![]() |
Eurovision Song Contest's Greatest Hits (også kendt som Eurovision's Greatest Hits) er et forindspillet koncertprogram arrangeret af European Broadcasting Union (EBU) og produceret af British Broadcasting Corporation (BBC) for at fejre Eurovision Song Contests 60 års jubilæum. Flere lande bekræftede, at de ville vise udsendelsen på forskellige tidspunkter, der passede ind i tv-selskabernes planlægning, herunder Australien, der for første gang deltog ved
i Eurovision Song Contest 2015. Værtsstationen, BBC, og irske Raidió Teilifís Éireann (RTÉ), viste showet langfredag, den 3. april 2015. Den hollandske tv-station, AVROTROS, var de første til at annoncere deres beslutning om ikke at transmittere begivenheden. Andre lande annoncerede også deres beslutning om, ikke at vise udsendelsen, herunder Luxembourg, der havde en sang, der deltog i arrangementet.
Koncerten fandt sted den 31. marts 2015 i EVENTIM Apollo i Hammersmith, London. Graham Norton og Petra Mede var værter for arrangementet, som indeholdt femten optrædener fra tretten lande. Guy Freeman var executive producer og Simon Proctor var Senior Producer. Geoff Posner var instruktør og David Arch var musikalsk leder for koncerten. Billetter til arrangementet gik til salg den 6. februar 2015.