F1-hybrid

En F1-hybrid er førstegangskrydsningen mellem to rene linjer. Da deres arvelige egenskaber er kendte, har man også helt styr på hybridens. Egenskaberne hos senere hybridiseringer, f.eks. de spontane "gadekryds" mellem forskellige, udefinerede hunderacer, er derimod uforudsigelige.

F1-hybrider er kvalitetsprodukter fra frøfirmaer og planteforædlere, resultatet af langvarigt forarbejde med de rene linjer, og de må betales dyrt. Derfor laves der ofte svindel med dem, og ukontrollerbare hybridiseringer bliver solgt som "F1-hybrider".


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne