FA Cup | |
---|---|
Sæson | 1880-81 |
Mester | Old Carthusians FC (1. titel) |
Andenplads | Old Etonians FC |
FA Cup | |
Football Association Challenge Cup 1880-81 var den tiende udgave af Football Association Challenge Cup, nutildags bedre kendt som FA Cup. 62 klubber var tilmeldt turneringen, der blev afviklet som en cupturnering. Fem af klubberne trak sig imidlertid inden deres første kamp, så turneringen fik reelt deltagelse af 57 klubber, hvilket var ny deltagerrekord. Den første kamp blev spillet den 16. oktober 1880, og finalen blev afviklet den 9. april 1881 på Kennington Oval i London, hvor Old Carthusians FC vandt 3-0 over Old Etonians FC. Det var Old Carthusians' første FA Cup-triumf, og det skulle også blive klubbens eneste finale. Det var fjerde gang, at Old Etonians FC havde spillet sig frem til FA Cup-finalen – og tredje gang at holdet tabte.