Fairfax County, Virginia | |
Kort | |
![]() Placering i delstaten Virginia | |
![]() Virginias placering i USA | |
Basis data | |
Grundlagt | 1742 |
---|---|
Hovedby | Fairfax |
Største by | Herndon |
Areal - I alt - Land - Vand |
1083 km² 1053 km² 30 km² |
Befolkningstal - år 2020 Befolkningstæthed |
1.150.309 1.124,45 indb/km² |
Tidszone | Eastern Time Zone : UTC-5/-4 |
Hjemmeside: www.fairfaxcounty.gov |
Fairfax County eller the County of Fairfax, er et county (amt) i delstaten Virginia, USA. Med et befolkningstal på 1.150.309 ifølge USA's folketælling fra 2020[1], er området det mest folkerige amt i Virginia og den mest befolkningsrige jurisdiktion i Washington D.C.'s storbyregion. Amtets county seat (hovedsæde) ligger i Fairfax, men da selve byen ifølge Virginias love hører til gruppen af "independent cities", regnes Fairfax City som en selvstændig enklave adskilt fra Fairfax County.[2]
Amtet er en del af Northern Virginia-regionen og udgør hovedsageligt en del af Washington, D.C.s forstadsområde iblandet enkelte landskabslommer med landdistrikter og tilhørende byer. Det grænser op til Montgomery County mod nord, Falls Church, Alexandria, Arlington County og Prince George's County (Maryland) mod øst, Charles County (Maryland) mod sydøst, Prince William County mod sydvest og Loudoun County mod nordvest.
Amtet huser den amerikanske efterretningschefs hovedkvarter i McLean samt hovedkvarteret for fire efterretningsbureauer: CIA der holder til i George Bush Center for Intelligence, Langley, bureauet National Geospatial-Intelligence Agency i Springfield, National Reconnaissance Office i Chantilly og National Counterterrorism Center i McLean.
I den akademiske verden er amtet hjemsted for campussen George Mason University i Fairfax, CIA University i Chantilly, Sherman Kent School for Intelligence Analysis i Reston og adskillige Northern Virginia Community College-campusser. I den private sektor har ti af de 500 Fortune-virksomheder hovedkontor i amtet (opgjort i 2023).[3]