Fastrada

Fastrada (765 – 10. august 794 i Frankfurt am Main) var en frankisk adelskvinde, datter af Rodolfo, greve af Franken. I 784 blev hun Karl den Stores tredje kone.^[1] Hun fødte ham to døtre:

• Theodrada (f. 784), abbedisse af Argenteuil
• Hiltrude (f. 787) Gift med Luitfride II af Alsace (740 – 780).

Fastrada døde under den frankiske synode i Frankfurt i år 794. Hun blev begravet i benediktinerklosteret Sankt Albans af Mainzs kloster syd for byen Mainz. At Fastrada blev begravet her og ikke i Klosterkirken Saint-Denis, som ellers var den traditionelle begravelsesplads for de frankiske kongelige, bevidner om den store indflydelse ærkebiskoppens af Mainz havde.^[2]

Efter at Sankt Albans af Mainzs kloster blev ødelagt i 1552, blev Fastradas gravsten flyttet til Mainzs katedral, hvor den i dag er placeret i det sydlige sideskib. Den originale inskription stammer fra Teodulf af Orléans og var udformet i græsk-latinske heksametre. På grund af referencer til katedralen der først blev opført i 900-tallet må det antages at denne indskrift er en senere anonym tilføjelse.

1. ^ Som beskrevet af historikere så som Pierre Riché (The Carolingians, p.86.), Lewis Thorpe (Two Lives of Charlemagne, p.216) mm. Andre historikere angiver Himiltrude, som Einhard angiver som konkubine, som den første kone hvorved de følgende koner bliver skubbet en frem, således er Fastrada nogle gange angivet som hans fjerde kone. Se Dieter Hägemann (Karl der Große. Herrscher des Abendlands, Ullstein 2003, p. 82f.), Collins (Charlemagne, p. 40.).
2. ^ Franz Dumont, Ferdinand Scherf, Friedrich Schütz: Mainz – Die Geschichte der Stadt. Verlag Philipp von Zabern, 1998.