Favrskov Kommune | ||
Kommune | ||
Herregården Favrskov, som kommunen er opkaldt efter.
| ||
|
||
Land | Danmark | |
---|---|---|
Region | Region Midtjylland | |
Kommunesæde | Hinnerup | |
Areal | 540,25 km² (2011)[1] | |
Indbyggertal | 49.377 (2024)[2] | |
- tæthed | 91,4 indb./km² | |
Borgmester | Lars Storgaard, C (fra 2022) | |
Kommunekode | 710 | |
Favrskov Kommune
| ||
Hjemmeside: www.favrskov.dk | ||
Favrskov Kommune (udtale: [ˈfɑwˀɐˌsɡɒwˀ]) er en kommune i Østjylland under Region Midtjylland med 49.377 indbyggere (2024)[2], som omfatter byerne Hadsten, Ulstrup, Hammel, Thorsø og Hinnerup hvor sidstnævnte er kommunesæde. Kommunen beliggende med Aarhus mod sydøst, Randers mod nord, Viborg mod nordvest og Silkeborg mod sydvest. I det østlige del går motorvejen E45 fra nord til syd, mens Rute 26 er forbindelsesledet mellem øst og vest. Hinnerup og Hadsten har station på Den østjyske længdebane, mens Ulstrup har på Langå-Struer-banen.
Favrskov Kommunes mest kendte turistattraktion er Modelbane Europa, der er ét af Europas største modelbaneanlæg. Der findes en række slotte og herregårde; heriblandt Ulstrup Slot og Frijsenborg Slot. I den nordlige del løber Gudenåen, og en af dens større tilløb, Lilleåen, har både udløb og udspring i kommunen.
Kommunen blev dannet ved Strukturreformen i 2007 af de tidligere kommuner Hadsten, Hammel, Hinnerup og Hvorslev, samt sognene Granslev, Houlbjerg og Laurbjerg fra Langå Kommune. Navnet kommer fra hovedgården Favrskov, der ligger vest for Hadsten.