Fed Cup 2010 var den 48. udgave af Fed Cup, ITF' turnering for kvindelige tennislandshold.
Turneringen blev vundet af Italien, som i finalen besejrede USA med 3-1, og som dermed vandt Fed Cup-titlen for andet år i træk og tredje gang i alt. Det var også andet år i træk, at italienerne besejrede netop USA i finalen.
Italiens hold bestod i alle holdets tre holdkampe af spillerne Francesca Schiavone, Flavia Pennetta, Sara Errani og Roberta Vinci, hvoraf de to sidstnævnte dog ikke kom i kamp i finalen, eftersom holdkampen allerede var afgjort efter de fire singlekampe.