Federated Malay States[1] var en samling britiske protektorater på Malayahalvøen fra 1895 til 1946. Staterne Negeri Sembilan, Pahang, Perak og Selangor var med i føderationen. Hovedstaden var Kuala Lumpur. Folketallet var i 1941 på 2.212.052. Føderationen dækkede et areal på 69.930 km².[2]
Andre malaystater, som ikke var med i føderationen, blev kaldt Unfederated Malay States. Øvrige kolonier i Britisk Malaya var fra 1867 samlet i Straits Settlements.
Federated Malay States skulle efter planen omdannes til Den malayiske union i 1946, men blev i 1948 til Malaya-føderationen.