Federation Cup 1986

Federation Cup 1986
Arrangement
ArrangørInternational Tennis Federation
Mesterskab nr.24
Dato(er)20. - 27. juli 1986
Værtsland(e)Tjekkoslovakiet
Værtsby(er)Prag
Antal deltagere41 hold
Resultat
FørstepladsUSA USA  (12. titel)
AndenpladsTjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet
TredjepladsVesttyskland Vesttyskland
Argentina Argentina

Federation Cup 1986 var den 24. udgave af Fed Cup, den kvindelige pendant til mændenes Davis Cup, arrangeret af International Tennis Federation. Turneringen blev spillet udendørs på grusbaner i I. Český Lawn-Tennis Klub Praha i Prag, Tjekkoslovakiet i perioden 20. - 27. juli 1986. Tjekkoslovakiet var Fed Cup-værtsland for første gang.

Turneringen blev vundet af USA, som besejrede de forsvarende mestre fra Tjekkoslovakiet med 3-0 i finalen, og som dermed vandt mesterskabet for 12. gang, og som samtidig fik revanche for finalenederlaget til netop Tjekkoslovakiet året forinden. Tjekkoslovakiet var i finalen for femte gang, men det var holdet første finalenederlag. Det vindende amerikanske hold bestod af Martina Navratilova, Pam Shriver, Chris Evert-Lloyd og Zina Garrison, mens Tjekkoslovakiet blev repræsenteret af Hana Mandlíková, Helena Suková, Andrea Holíková og Regina Maršíková.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne