Felttoget i Italien

Felttoget i Italien
Del af 2. verdenskrig
Amerikanske soldater affyrer en bazooka mod en tysk maskingeværsstilling ved Lucca i 1944.
Dato 10. juli 1943 – 8. maj 1945 Sted Italien Resultat Allieret sejr
Parter
Storbritannien  Britisk Indien  USA  Italien Italienske modstandsbevægelse Kongeriget Italien  fra 8. september 1943 Polen  Brasilien  New Zealand  Canada  Frie franske styrker  Sydafrika  Grækenland	Nazityskland  Kongeriget Italien  indtil 8. september 1943 Salò-republikken  indtil 25. april 1945
Ledere
Øverstbefalende i AFHQ: Dwight D. Eisenhower  (indtil januar 1944) Henry Maitland Wilson  (jan til dec 1944) Harold Alexander  (fra december 1944)	Øverstbefalende i Heeresgruppe C: Albert Kesselring Heinrich von Vietinghoff  (okt 1944 til jan 1945 og fra marts 1945 til slutningen) Rodolfo Graziani
Tab
USA: 119.279[1] Britiske Commonwealth: 198.000[2] herunder: Storbritannien: 89.436 Canada: 25.889 Indien: 19.373 New Zealand: 8.668 Britiske kolonistyrker: 448 Frie franske: 27.625 Polen: 11.217 Italien: 4.729 Sydafrika: 4.168 Grækenland: 452 Brasilien: 443 Total: 59.151 dræbte 30.849 savnet 220.000 såret[3]	Tyskland: 47.873 dræbte 97.154 savnet 163.600 såret[4] Italien: ?

Felttoget i Italien i 2. verdenskrig var navnet på de allieredes operationer i og omkring Italien, fra 1943 til slutningen af krigen. Joint Allied Forces Headquarters (AFHQ) blev operationelt ansvarlig for alle de allieredes landstyrker på Middelhavsfronten, og AFHQ planlagde og kommandere invasionen af Sicilien og felttoget på det italienske hovedland indtil de tyske styrker overgav sig i maj 1945.

Det er skønnet at mellem september 1943 og april 1945 blev omkring 60.000 allierede og 50.000 tyske soldater dræbt i Italien.^[3][5] De totale allierede tab under felttoget var på over 320.000, mens aksemagternes tab (eksklusiv dem der var ved den sidste overgivelse) var på over 658.000.^[6] Intet andet felttog i Vesteuropa kostede mere end det i Italien, når man tæller dræbte og sårede.^[7]

1. ^ ["(engelsk) European Theater". Arkiveret fra originalen 27. juni 2013. Hentet 22. marts 2009. (engelsk) European Theater]
2. ^ "(engelsk) The Italian Campaign". Arkiveret fra originalen 11. juli 2000. Hentet 22. marts 2009.
3. ^ ^{a b} Note fra Gregory Blaxland's. Alexander's Generals (engelsk)., s. 11: Blaxland citerer en meget præcis liste over tab: 59.151 allierede døde mellem 3. september 1943 og 2. maj 1945 og mellem 20 nationaliteter
4. ^ ["(engelsk) Statistics and Numbers". Arkiveret fra originalen 26. marts 2017. Hentet 22. marts 2009. (engelsk) Statistics and Numbers]
5. ^ Vær opmærksom på at i Alexander's Generals citere Blaxland en meget præcis liste over tab: 59.151 allierede døde mellem 3. september 1943 og 2. maj 1945 ifølge AFHQ. De døde havde 20 nationaliteter: USA: 20.442; Storbritannien: 18.737; Frankrig, Marokko, Algeriet, Tunesien, Senegal og Belgien: 5.241; Canada: 4.798; Indien, Pakistan og Nepal: 4.078; Polen: 2.028; New Zealand: 1.688; Italien: (eksklusiv irregulære) 917; Sydafrika: 800; Brasilien: 275; Grækenland: 115; Israel: 32. Udover blev 35 soldater dræbt af fjenden, mens de tjente med pionereenheder fra: Botswana, Lesotho, Swaziland, Seychellerne, Mauritius, Sri Lanka, Libanon, Cypern og Vestindien.
6. ^ Barclay, Brigadier C.N. Mediterranean Operations: Campaign in Italy: August 1944-May 1945. World War II Commemoration. The Story of World War II (engelsk).
7. ^ Keegan, "The Second World War", s. 368