Ferdinand von Richthofen | |
---|---|
![]() 1880 | |
Personlig information | |
Født | Ferdinand Paul Wilhelm von Richthofen ![]() 5. maj 1833 ![]() Pokój, Polen ![]() |
Død | 6. oktober 1905 (72 år) ![]() Berlin, Tyskland ![]() |
Gravsted | Berlin ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Far | Karl von Richthofen ![]() |
Mor | Ferdinande von Richthofen ![]() |
Søskende | Karl von Richthofen ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Universitetet i Wrocław ![]() |
Medlem af | Royal Society of Edinburgh, Royal Society (fra 1902), National Academy of Sciences (fra 1883), Det østrigske videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi med flere ![]() |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, universitetsunderviser, geolog, vulkanolog, geograf ![]() |
Fagområde | Geologi, geografi, opdagelsesrejse ![]() |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Bonns Universitet, Leipzig Universitet ![]() |
Arbejdssted | Leipzig, Bonn, Berlin ![]() |
Elever | Sven Hedin, Wilhelm Meinardus, Anastas Isjirkov ![]() |
Kendte værker | China: Ergebnisse eigener Reisen und darauf gegründeter Studien ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1902), Founder’s Medal (1878), Vegamedaljen (1903), Ehrendoktor der Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1899) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Ferdinand Paul Wilhelm von Richthofen (født 5. maj 1833 i Bad Carlsruhe i Øvre Schlesien, død 6. oktober 1905 i Berlin[1]) var en tysk friherre, geolog, geograf og opdagelsesrejsende. Richthofen anses som grundlægger af den moderne geomorfologi og ophavsmand til udtrykket Silkevejen.
Richthofen gjorde efter studier i Breslau og Berlin tjeneste som geolog ved Østrigs geologiske rigsanstalt og vandt opmærksomhed for sine arbejder om Tyrols dolomitbjerge og Ungarns trakyter. Hans tolkning af de først (som koralrev) vandt hurtigt almindelig accept og turde have været afgørende for hans ansættelse i 1860 som geolog ved den preussiske ekspedition til Japan, Kina og Siam. Han besøgte under rejsen tillige Sri Lanka, Java og Filippinerne. Det var begyndelsen på hans omfattende videnskabelige forskningsrejser, som varede tolv år og blandt andet omfattede besøg i Californien og Nevada, som resulterede i vigtige arbejder om det vestlige Nordamerikas vulkanske bjergarter.