Fiat 600 ("Fiat Seicento" på italiensk) er en bilmodel fra Fiat, der blev produceret i perioden 1955-1969. Bilen var kun 3,22 m lang og den første Fiat med hækmotor. I samtiden kostede den 590.000 lira i Italien, 9.175 kr i Danmark i 1955. Det samlede antal biler af denne model i produktionsperioden var 2.612.367 samt 1.561.000 eksemplarer af Fiat 600D med lidt større motor. Bilen var populær mange steder i verden helt op i 1980'erne.