Finlands jernbaner

Finlands jernbaner består af det netværk, som dannes af de enkelte jernbaner, som opretholdes af den statslige myndighed Trafikverket. Det finske banenet benyttes hovedsagelig af det statsejede VR. Nettet har sporvidde defineret som 1524 mm i Finland.

I 2010 var det jernbanenet, som forvaltedes af baneforvaltningscentralen, 5.919 km langt af hvilket 51,9 % var elektrificeret. Den elektrificerede sportrafik omfattede ca. 65 % af al trafik. I 1982 var banenettet endnu 6.041 km langt, men fra og med 1996 har man nedlagt 381 km. Banenetværket er på de fleste strækninger ensporet, de vigtigste undtagelser er de baner, som går i regiontrafik i hovedstadsregionen, hovedbanans del Helsingfors–Riihimäki–Tammerfors, Riihimäki–Kouvola–Luumäki og banen Kervo-Lahtis. Det højeste punkt på det nuværende finske banenet (2006) befinder sig på Laurila-Kelloselkä-banen, hvor højden er 249,82 meter over havet.

Banenettets vigtigste ruter er Helsingfors–Tammerfors–Uleåborg, Helsingfors–Villmanstrand–Sankt Petersburg og Helsingfors–Åbo. Der går både gods- og passagerartrafik over grænsen til Rusland. Der forekommer tillige godstrafik til og fra Sverige, men godstrafikken må omlades på grund af forskellen i sporvidde. Det findes ingen passagertrafik med tog over den svenske grænse. Der findes desuden godsvognsfærger til Sverige og Tyskland. Godstrafikken til og fra Rusland er langt mere intensiv end til/fra noget andet land.