Georg Friedrich Händel |
---|
Der beglückte Florindo (HWV 3) er en opera af Georg Friedrich Händel, som han komponerede på opfordring af Reinhard Keiser, lederen af operaen i Hamborg. Den blev uropført på Theater am Gänsemarkt i januar 1708.[1] Den blev formentlig opført med Christoph Graupner som dirigent ved cembaloet.
Operaen var den første del af en dobbeltopera; det var meningen, at den anden del, Die verwandelte Daphne, skulle opføres aftenen efter. Keiser indsatte skuespillet Die lustige Hochzeit, der var på plattysk, som et divertissement i operaen, idet han var bange for, at publikum ellers skulle komme til at kede sig. Ifølge Romain Rolland behagede denne dispostion ikke Händel.[2] Kun fragmenter af partituret er overleveret, men et eksemplar af librettoen findes i Library of Congress.[3] Librettoen var skrevet af Hinrich Hinsch, en advokat, som også havde skrevet teksten til Keisers første opera i Hamborg: Mahumet II (1696). Hinsch havde skrevet libretti siden 1681 og døde i 1712.
{{cite book}}
: |first=
har et generisk navn (hjælp)