Folkeretten (også kaldet international ret)[2] er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.[3] Mere konkret omhandler folkeretten staternes natur og struktur, deres handlinger, internationale organisationers retsstilling og til dels individer og virksomheder. De fleste folkeretlige regler er sædvaner, som kan enten er kodificeret i traktater eller findes i statspraksis.[4] Ydermere findes konventioner og retsgrundsætninger, mens retsafgørelser kun anvendes i begrænset omfang; hvilket fremgår af ICJ-statuttens art. 38, stk. 1.[5]
Ifølge præsidenten for Den Internationale Domstol i Haag, Rosalyn Higgins, er folkeretten et normativt system, skabt på grundlag af en række fælles værdier, der gælder alle mennesker, hvad enten de er rige eller fattige, sorte eller hvide og uafhængigt af religion og nationale tilhørsforhold.
Retsområdet er udviklet på baggrund af sædvane, traktater og andre juridiske instrumenter, udviklet eller indgået mellem verdens stater.[6] Den norsk-danske forfatter og jurist Ludvig Holberg skrev gennem hele livet på en introduktion til folkeretten. Den udkom i flere oplag og fandt afsætning til juridisk interesserede, der ikke var kyndige i latin. Holberg var stærkt inspireret af folkeretslige teoretikere som Francisco Suárez, Hugo Grotius og Samuel Pufendorf.
Termen "international law" blev først anvendt af Jeremy Bentham i hans "Introduction to the Principles of Morals and Legislation" i 1780.[kilde mangler]