Politiets Efterretningstjeneste (PET) med daværende operative leder Per Larsen og to medarbejdere mødtes den 2. april 1989 med Force 17s ledere på et hotel i Zürich.
Ifølge Ekstra Bladet var mødet godkendt af den danske regering med justitsminister H.P. Clausen.[2]
Dagen efter den 3. april var der en terroralarm i samtlige nordiske lufthavne.
Ifølge en artikel af journalisten Frode Holst i Ekstra Bladet var der tale om 10-13 palæstinensiske terrorister der var taget fra Damaskus til Skandinavien for at lave en aktion mod et fly. Sandsynligvis var der tale om folk fra organisationen PFLP-GC.
Formodetlig er terroralarmen baseret på information fra mødet mellem PET og Force 17.[3]
Da historien igen kom frem i 2008 ønskede flere retsordførere en undersøgelse af PETs rolle i forbindelse med Force 17.[4]
I 1987 afslørede PET ifølge den tidligere PET medarbejders vidneforklaring den såkaldte Force 17-gruppe i Danmark. Denne palæstinensiske gruppe, der oprindeligt fungerede som Yassir Arafats sikkerhedstjeneste, blev opfattet som en ”meget operativ” terrorfraktion, og det blev drøftet med statsadvokaten, hvorvidt der skulle rejses tiltale mod gruppen. Da Statsadvokaten ikke mente, at der skulle rejses tiltale, tog PET en ”meget pædagogisk samtale” med lederen af gruppen, der kort tid efter forlod landet. Sagen om Force 17 døde herefter ud.
I 2007 forlød det at præsident Mahmoud Abbas ville afvikle Force 17 og lade den indgå i den præsidentielle garde.[6]