Verdensmester | |
Kører: | Jochen Rindt |
Konstruktør: | Lotus-Ford |
Sæsondata | |
---|---|
Antal løb: | 13 |
Sæson 1971 → |
Formel 1 1970 var 1970-sæsonen af verdensmesterskabet i Formel 1. Det var den 21. gang, at mesterskaberne blev afholdt. Sæsonen begyndte den 7. marts på Kyalami Grand Prix Circuit i Midrand, og sluttede 25. oktober på Magdalena Mixhuca i Mexico City.
Kørermesterskabet blev vundet posthumt af østrigske Jochen Rindt, som led et fatalt uheld i kvalifikationen til Italiens Grand Prix. Trods hans død, så havde han opbygget en så stor føring i mesterskabet, at han stadig vandt. Rindt blev hermed den eneste posthume mester i Formel 1 nogensinde.[1]
Sæsonen huskes bedst for de tragiske dødsfald som der skete under den. Ud over Rundt, så mistede newzealandske Bruce McLaren livet under en træningssession på Goodwood Circuit i England, og britiske Piers Courage døde som resultat af et uheld ved Hollands Grand Prix.[2]