Four Tops er en amerikansk vokalkvartet, der siden midten af 1950'erne har optrådt og indspillet en lang række plader med musik inden for genrer som jazz, soul, R&B, disco og meget andet. Gruppens storhedstid var i 1960'erne, hvor de blev en del af Motown-bølgen, og i den periode havde de deres to største hits, I Can't Help Myself og Reach Out I Be There.
Gruppen havde gennem næsten alle årene en fast besætning bestående af forsangeren Levi Stubbs suppleret af Abdul "Duke" Fakir, Renaldo "Obie" Benson og Lawrence Payton. Det var først ved Paytons død i 1997, at gruppen nødtvungent måtte ændre besætning, og han blev erstattet af Theo Peoples. Da Stubbs måtte trække sig på grund af sygdom i 2000, blev han erstattet af Ronnie McNeir, og da Benson død i 2005, overtog Lawrence Paytons søn, Roquel Payton, hans plads.