Francesco Patrizi da Cherso Vestlig filosofi Renæssancen | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 25. april 1529 ![]() Cres, Kroatien ![]() |
Død | 6. februar 1597 (67 år) ![]() Rom, Italien ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Cres (til 1538) Ferrara (1587-1592) Rom (fra 1591) Cypern (fra 1562) Modena Ingolstadt Ancona (fra 1551) Venedig ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Università degli Studi di Padova (fra 1547) ![]() |
Elev af | Francesco Robortello, Lazzaro Bonamico, Bernardino Tomitano, Marco Antonio Passeri ![]() |
Medlem af | Accademia della Crusca, Accademia Veneziana[1] ![]() |
Beskæftigelse | Værdipapirhandler, universitetsunderviser, trykker, science fiction-forfatter, oversætter, filosof, digter ![]() |
Arbejdsgiver | Sapienza - Università di Roma (1592-1597), Universitetet i Ferrara (1575-1592) ![]() |
Elever | Tarquinia Molza ![]() |
Kendte værker | L’amorosa filosofia[2], La città felice[3], Discussiones peripateticae[4], Nova de universis philosophia[5], Della historia diece dialoghi[6] med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Francesco Patrizi da Cherso (latin Franciscus Patricius, kroatisk Frane Petrić) (født 25. april 1529 i Cherso, død 6. februar 1597) var en italiensk filosof.
Patrizi var i en årrække lærer i filosofi i Ferrara, men tilbragte sin sidste tid i Rom, hvor han døde. I sine værker Discussiones peripateticæ (1581) og Nova de universis philosophia (1591) udvikler han et filosofisk system, der i grundtankerne slutter sig nær til den foregående tids nyplatonisme, men ved siden af Telesios hovedværk er det betydeligste og mest selvstændige forsøg på at opbygge en fuldstændig naturfilosofi; mod den aristoteliske lære, som den lærtes i renaissancens Italien, polemiserede Patrizi stærkt og ønskede den endog udryddet ved et paveligt forbud.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |