Franz Schmidt | |
---|---|
Franz Schmidts gravsted på Wiener Zentralfriedhof | |
Personlig information | |
Født | 22. december 1874 ![]() Bratislava, Slovakiet ![]() |
Død | 11. februar 1939 (64 år) ![]() Perchtoldsdorf, Østrig ![]() |
Gravsted | Wiener Zentralfriedhof ![]() |
Ægtefæller | Karoline Schmidt[1] (1899-1922), Margarethe Schmidt[2] (1923-1939) ![]() |
Børn | Emma Holzschuh[3], Ludwig Zirner ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Wien Universitet for Musik og Scenekunst ![]() |
Elev af | Teodor Leszetycki, Robert Fuchs, Ferdinand Hellmesberger, Anton Bruckner ![]() |
Medlem af | Wiener Philharmonikerne ![]() |
Beskæftigelse | Cellist, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist, pianist ![]() |
Arbejdsgiver | Wien Universitet for Musik og Scenekunst ![]() |
Arbejdssted | Wien ![]() |
Elever | Egon Kemény, Frida Kern, Anna Maria Klechniowska, Johanna Müller-Hermann ![]() |
Genre | Opera, symfoni ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktorat af Universitetet i Wien, Frans Josefsorden ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Franz Schmidt (22. december 1874 – 11. februar 1939) var en østrigsk komponist, pianist og cellist.
Schmidt komponerede i senromantisk stil, folkeligt inspirerede orkester-, orgel- og klaverværker, kammermusik samt to operaer og et oratorium. Af hans musik spilles i dag stort set kun et intermezzo fra operaen Notre Dame og hans fjerde og sidste symfoni, som hører til en af det 20. århundredes vigtige symfonier.