Denne artikel eller dette afsnit er forældet. |
Franz Liszt | |
---|---|
Information | |
Født | Franz Liszt 22. oktober 1811 Raiding, Østrig |
Oprindelse | Østrig-Ungarn |
Død | 31. juli 1886 (74 år) Bayreuth, Bayern, Tyskland |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Lungebetændelse |
Gravsted | Stadtfriedhof Bayreuth |
Statsborger | Kejserriget Østrig, Kongeriget Ungarn, Østrig-Ungarn |
Bopæl | birthplace of Franz Liszt[1] |
Far | Adam Liszt |
Mor | Anna Lager |
Ægtefælle | Marie d'Agoult |
Partner | Marie d'Agoult (1833-1842) |
Børn | Daniel Liszt, Anna Lager, Cosima Wagner |
Sprog | Fransk, tysk, ungarsk |
Genre | Ungarsk folkemusik, klassisk musik, symfoni |
Beskæftigelse | Komponist pianist Dirigent |
Medlem af | Sängerschaft zu St. Pauli Jena |
Påvirket af | Niccolò Paganini |
Instrumenter | |
Klaver/Flygel | |
Kendte værker | |
Ungarsk rapsodi nr. 2, Ungarsk rapsodi nr. 1, Hamlet, Dantesymfonien, Mazeppa | |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Franz Liszt (Liszt Ferenc på ungarsk) (født 22. oktober 1811 i Raiding ved Ödenburg, død 31. juli 1886 i Bayreuth) var en østrig-ungarsk komponist, pianist og dirigent. Liszt var også særdeles velbevandret i litteratur og filosofi og tog de fire af de syv grader, der skulle til for at blive katolsk præst. Han selv skrev sig F. Liszt og alt i tysk.
Liszt var sin tids berømteste klavervirtuos og reformerede klaverteknikken, så der ikke er kommet mange fornyelser til siden; men først i nutiden er han ved at opnå fuld anerkendelse som komponist. Dette hænger sammen med den krig, der var mellem de to romantiske skoler: Liszts nytyske skole med Wagner, Bruckner, Smetana og Richard Strauss og flere andre og på den anden side den klassisk romantiske skole med Clara og Robert Schumann, søskendeparret Fanny og Felix Mendelssohn og Brahms.
Det lykkedes i høj grad Brahms' fortaler, musikkritikeren Eduard Hanslick, at overbevise det brede publikum om, at Liszt var dårlig smag, og at programmusik var mindreværdig. De antiromantiske strømninger efter positivismen og naturalismen har medvirket til at styrke disse holdninger. Efter 1970 er der skrevet begejstrede værker om Liszt af f.eks. Alan Walker, og Leslie Howard har indspillet hele Liszts klaverproduktion på cd.
Med sine symfoniske digte spillede Liszt en betydelig rolle for orkestermusikkens udvikling. Desuden udvidede han, inspireret af Chopin og den belgiske musikteoretiker Fetis' ideer om omnitonalitet, de harmoniske og skalamæssige muligheder hen imod musikalsk flertydighed. Han er en vigtig forudsætning for f.eks. Richard Wagner, Anton Bruckner, Gustav Mahler og Richard Strauss.
I sin klavermusik bruger han klange, der rækker ud over det traditionelle dur–mol-mønster og frem mod Claude Debussy, Arnold Schönberg og Béla Bartók. På visse områder foregriber han også jazzens akkorder og skalaer fra bebop.