Frederick Douglass

Frederick Douglass
Personlig information
Født	Frederick Augustus Washington Bailey 14. februar 1818 Talbot County, Maryland, USA
Død	20. februar 1895 (77 år) Washington D.C., District of Columbia, USA
Dødsårsag	Hjerteanfald
Gravsted	Mount Hope Cemetery
Nationalitet	Amerikansk
Bopæl	Baltimore
Politisk parti	Republikanske parti
Ægtefæller	Anna Murray-Douglass (1838-1882), Helen Pitts Douglass (1884-1895)
Børn	Charles Remond Douglass, Rosetta Douglass, Lewis Henry Douglass, Frederick Douglass Jr.
Familie	Fredericka Douglass Sprague Perry (barnedatter), Joseph Douglass (barnesøn), Aunt Hester (tante)
Uddannelse og virke
Medlem af	Alpha Phi Alpha
Beskæftigelse	Kalfatrer, orator, redaktør, abolitionist, selvbiograf, journalist, diplomat, suffragette-aktivist, forfatter, forretningsperson med flere
Fagområde	Abolitionisme
Kendte værker	Narrative of the Life of Frederick Douglass, an American Slave
Bevægelse	Abolitionisme, valgret
Nomineringer og priser
Udmærkelser	National Association of Black Journalists Hall of Fame (2004)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Frederick Douglass, egentlig Frederick Augustus Washington Bailey (født 17. februar 1818, død 20. februar 1895) var en afroamerikansk borgerrettighedsaktivist, forfatter, kronikør, akademiker og statsmand fra delstaten Maryland. Han blev født som slave, men flygtede og blev senere en fri mand. Han regnes som den måske vigtigste pioner og grundlægger af det afro-amerikanske borgerrettighedsarbejde, og allierede sig i samtiden også med forkæmpere for kvinders og indianeres rettigheder.^[1][2]

Efter to mislykkede flugtforsøg blev han endelig frigivet i 1838 efter at være rømmet til Pennsylvania. Han sluttede sig til sorte organisationer i Massachusetts, hvor han blev inspireret af redaktøren William Lloyd Garrison. Han blev senere også en medunderskriver af Seneca Falls-konventionen, som lagde grunden for kvindebevægelsen i USA. I 1840-erne holdt Douglass foredrag om sin fortid som slave og om sort frigivet i store dele af det østlige og centrale USA, samt i Irland og Storbritannien.

Tilbage i USA startede Douglass en række aviser, blandt andet The North Star. Han arbejdede aktivt i 1850-erne for at åbne skoler for sorte. Han var en bekendt af den hvide borgerrettighedsaktivist John Brown men modsatte sig Browns militante linje og afslog at involvere sig i det (mislykkede) slaveoprør i Harpers Ferry i 1859. Allerede før borgerkrigen brød Douglass også med den hvide borgerretsaktivist William Lloyd Garrison efter, at sidstnævnte offentligt brændte udgaver af USAs forfatning.

I 1863 havde Douglass møder med præsident Abraham Lincoln om forholdene for sorte soldater, og han arbejdede aktivt med præsident Andrew Johnson for at sikre stemmeret for sorte i USA. Ved borgerkrigens udbrud var Douglass en af USAs mest kendte og respekterede sorte samfundsdebattører og aktivister.

1. ^ "'Glenn Beck': Founders' Friday: African-American Founders | Fox News". Arkiveret fra originalen 11. februar 2012. Hentet 9. juni 2013.
2. ^ "Douglass, "Heroic Slave"". Arkiveret fra originalen 18. januar 2010. Hentet 9. juni 2013.