Frederik 7. | |
---|---|
Valgsprog: Folkets Kærlighed, min Styrke | |
Konge af Danmark (mere..) | |
Regerede | 20. januar 1848 – 15. november 1863 |
Forgænger | Christian 8. |
Regeringsledere | Se liste
|
Efterfølger | Christian 9. |
Ægtefæller |
|
Fulde navn | Frederik Carl Christian[1] |
Hus | Oldenborgske slægt |
Far | Christian 8. af Danmark |
Mor | Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
Født | 6. oktober 1808 Amalienborg Slot |
Død | 15. november 1863 (55 år) Lyksborg Slot |
Hvilested | 1863 Roskilde Domkirke |
Beskæftigelse | Konge |
Religion | Lutheraner |
Ridder af Elefantordenen 1817 |
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Han var søn af Christian 8. og den sidste danske konge af den ældste linje af den oldenborgske slægt. Han står som giver af Danmarks Riges Grundlov fra 1849. Han blev dermed den sidste enevældige danske konge, og derpå den første konstitutionelle konge.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Salm 838