French Open 1970 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | Fédération Française de Tennis |
Turnering nr. | 69 |
Dato(er) | 25. maj - 7. juni 1970 |
Spillested | Stade Roland Garros |
Værtsby | Paris, Frankrig |
Underlag | Grus |
Kategori | Grand slam |
Vindere | |
Herresingle | Jan Kodeš (1. titel) |
Damesingle | Margaret Court (4. titel) |
Herredouble | Ilie Năstase Ion Ţiriac (1. titel) |
Damedouble | Gail Chanfreau Françoise Dürr (2. titel) |
Mixed double | Billie Jean King Bob Hewitt (1. titel) |
French Open 1970 var den 69. udgave af French Open gennem tiden, og den tredje udgave i tennissportens åbne æra. Den spilledes på Stade Roland Garros i Paris, Frankrig i perioden 25. maj – 7. juni 1970 og var den anden grand slam-turnering i 1970.
Herresinglemesterskabet blev vundet af Jan Kodeš fra Tjekkoslovakiet, som i finalen besejrede jugoslaven Željko Franulović med 6−2, 6−4, 6−0, og som dermed vandt sin første grand slam-titel i karrieren, og som samtidig blev den første tjekkoslovakiske vinder af French Open-mesterskabet i herresingle.
Damesingletitlen blev vundet af australieren Margaret Court, som i finalen besejrede Helga Niessen Masthoff fra Vesttyskland med 6−2, 6−4, og som dermed vandt French Open-mesterskabet i damesingle for fjerde gang, og som samtidig vandt den 18. grand slam-titel i single i sin karriere. Det var til genæld den eneste gang, at Niessen Masthoff nåede en grand slam-finale i damesingle.
Herredoubleturneringen blev vundet af rumænerne Ilie Năstase og Ion Ţiriac, som i finalen besejrede amerikanerne Arthur Ashe og Charlie Pasarell med 6−2, 6−4, 6−3. Det var første gang, at French Open-mesterskabet i herredouble blev vundet af et rumænsk par, og for begge spillere var titlen deres første grand slam-titel i double.
I damedoublemesterskabet sejrede værtslandets Gail Chanfreau og Françoise Dürr, og det var fjerde år i træk, at Dürr vandt French Open-mesterskabet i damedouble, mens Chanfreau tidligere havde vundet titlen én gang. I finalen besejrede franskmændene det amerikanske par Rosemary Casals og Billie Jean King, med 6−1, 3−6, 6−3.
Mixed double-titlen blev vundet af Billie Jean King og Bob Hewitt, som i finalen besejrede franskmændene Françoise Dürr og Jean-Claude Barclay med 3−6, 6−4, 6−2.