Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
Friederike Brun | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Sophie Christiane Frederikke Münter 3. juni 1765 Gräfentonna, Thüringen, Tyskland |
Død | 25. marts 1835 (69 år) København, Danmark |
Bopæl | København (fra 1765) |
Far | Balthasar Münter |
Søskende | Friederich Münter |
Ægtefælle | Constantin Brun |
Børn | Ida Brun, C.F.B. Brun |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Salonvært, forfatter, digter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Friederike Brun, Frederikke Brun eller Sophie Christiane Friederike Brun (født 3. juni 1765 i Gräfentonna, Sachsen, død 25. marts 1835 i København) var forfatter og salonværtinde.
Frederikke Brun født Münter var ikke alene hustru til en af de rigeste mænd i Danmark i tiden omkring statsbankerotten i 1813. Hun var også en enestående berejst internationalist og skrev moderne lyrik på tysk. Hendes familie var tysk, faderen præst ved den tyske Sankt Petri Kirke i København. Hendes liv blev knyttet til Danmark; men hun elskede Middelhavslandene. Der følte hun sig egentlig hjemme.
Ifølge Biografisk Leksikon fra 1911 var "nationalitetsfølelse, særlig i dansk retning, (...) hende fremmed og ubekendt; men hun elskede kunst og videnskab og var selv deres ivrige dyrker og beskytter, og først og fremmest var hendes hus i 1700-tallets slutning og i 1800-tallets tre første årtier et midtpunkt og et samlingssted, hvortil landets bedste mænd villigt havde erkendt, at de stod i dyb taknemmelighedsgæld: her udfoldedes en sjælden gæstfrihed, her var et musernes hjem, hvor digtere og kunstnere vare sikre på at finde påskønnelse for deres virksomhed, her fandt alt godt og ædelt hjælp og pleje."
I den betydelige memoirelitteratur fra tiden findes rigt stof til skildringer af dette hjem: Jens Baggesen, Adam Oehlenschläger, Jacob Peter Mynster, Johan Ludvig Heiberg, Johan Georg Rist og mange flere har hver især givet deres bidrag til et levende billede af fru Brun og hendes omgivelser.