Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling Vestlig filosofi Romantikken | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Friedrich Wilhelm Joseph Schelling 27. januar 1775 Leonberg, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 20. august 1854 (79 år) Bad Ragaz, Schweiz |
Nationalitet | Tysk |
Ægtefæller | Pauline Gotter, Caroline Schelling (1803-1809) |
Børn | Clara Schelling, Hermann von Schelling, Julie von Eichhorn |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Klosterschule zu Bebenhausen, Eberhard Karls Universität Tübingen, Leipzig Universitet, Evangelisches Stift Tübingen |
Elev af | Johann Gottlieb Fichte, Christian Friedrich von Schnurrer, Ludwig Josef Uhland, Johann Friedrich LeBret, Gottlob Christian Storr med flere |
Medlem af | Ungarsk Videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Bayerische Akademie der Wissenschaften |
Fagområde | Naturfilosofi, tysk idealisme, ontologi |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Friedrich-Schiller-Universität Jena, Julius Maximilians Universitet Würzburg, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, Ludwig-Maximilians-Universität München |
Arbejdssted | München |
Elever | Félix Ravaisson, Johann Erich von Berger |
Kendte værker | Die Weltalter |
Skole/tradition | Tysk idealisme |
Påvirket af | Immanuel Kant |
Har påvirket | Iain Hamilton Grant |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1853) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz,[1] var en tysk filosof. Han var, sammen med Fichte og Hegel, repræsentant for den tyske idealisme.
Schelling var en grundlægger af den spekulative naturfilosofi, der sigtede på at afsløre naturens sande guddommelige væsen, og som stillede spørgsmålstegn ved den stive grænse mellem ånd og natur.[2] Han så naturen som gennemstrømmet og styret af ånd. Mange af romantikkens ideer findes i hans filosofi, og han regnes for at være den mest udprægede romantiske filosof.