Friedrichshafen FF 33 | |
---|---|
![]() En FF 33 L ved stranden ud for Beirut i Det Osmanniske Rige omkring 1917 | |
Beskrivelse | |
Type | Rekognosceringsfly, Søfly |
Besætning | 2 |
Jomfruflyvning | 1914 |
Fabrikant | Flugzeugbau Friedrichshafen |
Brugere | Kaiserliche Marine (primær bruger) |
Dimensioner | |
Specifikationerne gælder for | FF 33E[1][2] |
Længde | 10,27 m |
Spændvidde | 16,8 m (øvre plan) 15,15 nedre plan |
Højde | 3,73 m |
Vingeareal | 52,7 m² |
Tomvægt | 984 kg |
Lasteevne | 651 kg |
Motor | Benz Bz.III, sekscylindret vandkølet række-stempelmotor |
Motorydelse | 150 hk |
Tophastighed | 119-128 km/t |
Ydeevne | |
Rækkevidde | 700 km |
Bevæbning | |
Skyts | 2x7,92 mm Parabellum MG14 maskingeværer (33L) |
Bomber | 8 stk. 12 kg |
Antal | Ca. 470 bygget FF.33E: 180 FF.33L: 135 |
Friedrichshafen FF 33 var et tysk to-sædet en-motoret rekognosceringsfly bygget som et biplan-søfly til flyverafdelingen af den tyske Kaiserliche Marine ('Marine-Fliegerabteilung'). Flyet havde åbent cockpit og var tegnet og fremstillet af den tyske flyproducent Flugzeugbau Friedrichshafen. Flyet blev taget i brug i 1914 og blev fremstillet i en række varianter, herunder nogle med maskingeværer monteret samt mulighed for at medføre bomber.
Flytypen blev primært anvendt af Kaiserliche Marine, men blev også benyttet af Bulgarien, den nederlandske flåde, den polske flåde, det finske luftvåben og af den svenske flåde og luftvåben. Flyet blev videreudviklet til Friedrichshafen FF 39, Friedrichshafen FF 49 (benyttet af bl.a. Marinens Flyvevæsen) og Friedrichshafen FF 59.
Den sidste tyskfremstillede FF 33 blev fremstillet i september 1916.