Frihed

Artiklen er en del af serien om
Frihed
Efter koncept
Filosofisk frihed Politisk frihed Frihed Selvejerskab
Efter form
Forsamlingsfrihed Foreningsfrihed Krop: beklædning, modifikation Frihed fra statsmagten Bevægelsesfrihed Pressefrihed Tros- og religionsfrihed Fri software Ytringsfrihed Tankefrihed
Andre
Censur Tvang Menneskerettigheder Indekser Gennemsigtighed Negativ frihed Positiv frihed

For alternative betydninger, se Frihed (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frihed)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.

Politiske filosofier med rod i hhv. individualisme og socialisme har ofte forskellige opfattelser af frihed: individualistiske og liberale frihedskoncepter relaterer til individets frihed fra andres tvang, mens man ofte i socialistisk perspektiv sætter lighedstegn mellem frihed og lighed, med den underliggende påstand at frihed uden lighed blot vil være de magtfuldes dominans.

I John Stuart Mills værk, On Liberty, erkendte han som den første forskellen mellem frihed til at handle, og frihed som fravær af tvang. I bogen Two Concepts of Liberty forklarede Isaiah Berlin forskellen mellem disse to perspektiver som to modsatrettede former for frihed: positiv frihed og negativ frihed. Den sidste form betegner de omstændigheder hvor et individ er beskyttet mod tyranni og vilkårlig magtudøvelse, mens den første medfører visse borgerrettigheder, som f.eks. retten til at stille op til valg.