De Gamle Huse (Maribos Frilandsmuseum) | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Adresse | Meinckesvej, 4930 Maribo |
Grundlagt | 1927[1] |
Grundlægger | Axel Holck |
Besøgende | 10.924 2020[2] |
Eksterne henvisninger | |
De Gamle Huse | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
De Gamle Huse, også omtalt som Frilandsmuseet i Maribo, er et frilandsmuseum i Maribo på Lolland. Museet er en del af Museum Lolland-Falster og er Danmarks tredjeældste frilandsmuseum.[1] Der er 13 huse, i bindingsværk med klinede tavl og tegl eller stampet ler, genopført på museet. Husene stammer alle fra Lolland-Falster. De er fra slutningen af 1600-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Bygningerne har haft forskellige funktioner som gård, smedje, rebslageri, skolestue og sprøjtehus. Der er anlagt forskellige haver som rosenhave, nyttehave og en have med lægeplanter.[1][3]
Museet har også en dampmaskine, der har stået på Nysted Savværk, og en lokomobil fra 1872, der har været brugt til pløjning.[4]
Frilandsmuseet i Maribos bygninger og livet i dem er beskrevet i bogen De Gamle Huse - Frilandsmuseet i Maribo fra 2007 af John Erichsen og Luise Skak-Nielsen.[5]