Frisisk (Frysk eller Friisk) | ||
---|---|---|
Talt i: | Nederlandene • Tyskland | |
Region: | Frisisk tales i 4 områder:
| |
Talere i alt: | 500.000 | |
Sprogstamme: | Indoeuropæisk Germansk Vestgermansk Anglo-frisisk Frisisk | |
Officiel status | ||
Officielt sprog i: | (minoritetssprog) Tyskland Holland | |
Reguleret af: | NL: Fryske Akademy D: ingen officiel regulering, uofficielt: Saterfrisisk: Seelter Buund Nordfrisisk: Nordfriisk Instituut | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | ingen | |
ISO 639-2: | ||
ISO 639-3: | flere: fry – Westerlauwersfrisisk stq – Saterfrisisk frr – Nordfrisisk | |
Frisisk (vestfrisisk Frysk, nordfrisisk Friisk og frasch, saterfrisisk Fräisk) er det sprog, der tales af friserne. Sproget hører til de vestgermanske sprog, som er en undergruppe af de germanske sprog. Frisisk er nærmest beslægtet med engelsk og nabosprogene nederlandsk, plattysk og dansk. I sprogvidenskaben har der været tale om en anglo-frisisk sprogfamilie. I dag kendes mange tekster fra 900-tallet, som betegnes som frisiske.
Frisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederlandene. I den nederlandske provins Frisland (frisisk: Fryslân) bor der godt 640.000 mennesker (2005), hvoraf 95% forstår sproget. Godt 350.000 nederlændere har frisisk som modersmål.
Både Tyskland og Nederlandene har anerkendt frisisk som et minoritetssprog. Derfor er sproget beskyttet af Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog.
Frisisk som studieretning findes ved universiteterne i Amsterdam, i Groningen, ved Kiels Christian-Albrechts-Universität og ved Flensborg Universitet. Frisisk bliver udbudt som bifag ved mange universiteter i Europa.