Frits Thaulow

Ikke at forveksle med Johan Fredrik Thaulow.

Frits Thaulow
Personlig information
Født	20. oktober 1847 Christiania, Norge
Død	5. november 1906 (59 år) Volendam, Holland
Bopæl	Oslo
Far	Harald Thaulow
Søskende	Carl Thaulow
Ægtefæller	Ingeborg Charlotte Gad (1874-1886), Alexandra Thaulow (1886-1906)
Børn	Harald Thaulow, Else Frölich
Uddannelse og virke
Elev af	Hans Gude
Beskæftigelse	Kunstmaler, gravør, landskabsmaler
Fagområde	Billedkunst
Elever	Carlo Hornung-Jensen
Kendte værker	Vinter i Norge, Januardag i Norge, Skygger
Genre	Landskabsmaleri
Bevægelse	Impressionisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen, Kommandør af St. Olavs Orden, Sankt Mauritius og Sankt Lazarusorden, Glory orden
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Frits Thaulow (egentlig Johan Frederik Thaulow) (født 20. oktober 1847 i Oslo; død 5. november 1906 under et ophold i Volendam i Holland) var en norsk landskabsmaler.

Johan Frederik Thaulow var søn af apoteker Harald Conrad Thaulow. Thaulow blev student 1866 og underkastede sig farmaceuteksamen 1870. Samme år rejste han til København, hvor han en tid vejlededes af C.V. Nielsen. Siden kom han til Kunstakademiet, hvor han dog ingen større fremgang gjorde. En mere frugtbringende undervisning nød han hos professor C.F. Sørensen og derefter hos Holger Drachmann. Sammen med ham besøgte han Skagen i 1872, og en tid boede de dør om dør på Phønix i København. Vinteren 1873—74 var Thaulow elev hos professor Hans Gude i Karlsruhe, hvis undervisning har været ham til gavn. Heller ikke her fandt han sig til rette, da han efterhånden kom til klarhed over modsætningen mellem lærerens og hans egen kunstneriske opfatning. Han holdt så helt op med al akademiundervisning og drog til Paris i 1878. Her udvikledes hans syn på kunst ved studiet af verdensudstillingen samme år og den naturalistiske retning, og her modnedes han til den foregangsmand, som han senere blev i norsk kunstliv.

Thaulow slog i 1889 i Paris igennem med sine Seine-billeder; dette blev en varig succes og skaffede ham i årenes løb et stedse stigende verdensry og hans billeder en udbredelse, som vistnok ingen anden moderne norsk kunstners. Da han 1880 vendte tilbage til Norge, tog han sammen med Christian Krohg og Erik Werenskiold kampen op mod de rådende, i tysk kunst stivnede forhold i Kunstforeningen i Oslo, og fik de første høstudstillinger i stand 1882 og 1883 og samlede selv en del begejstrede unge elever om sig på det bekendte "Friluftsakademi" på Modum. Kampen endte med den ny retnings sejr og statens tilslutning og førte til kunstnernes selvstyre.

Efter dette betydningsfulde ophold i hjemlandet opholdt han sig i London (1892) og fra 1898 i Paris, med undtagelse af et besøg i Amerika hos Andrew Carnegie (1897) og i Nordfrankrig i nogle små landsbyer, hvis maleriske motiver holdt ham fangen. Senere var han, afbrudt af enkelte besøg i Norge og i London, bosat i Frankrig, først i Dieppe, hvis små floder med udløb i Kanalen han fandt så rige på motiver, at han blev der i hele fire år. Fra den tid boede han væsentlig i Paris. I 1905 og 1906 var han på et længere studiebesøg i Oslo. — Thaulows kunst havde siden de første kampår i Norge brudt sig ny baner, og han så i mange henseender anderledes end før. Hans maleriske syn har tabt sin djærve naturalistiske kraft og fået et præg af forfinelse, en mere overlegen "artistisk" fremstillingsmåde, som søger sine motiver med en subjektiv smag, altid udsøgt og endog raffineret, men altid med en farveglæde og ustandselig søgen efter ny og virkningsfulde motiver, som i deres tilsyneladende ringhed ejer en usædvanlig skønhed. Særlig har hans billeder af småkruset rindende elvevand i vinter- eller høstlandskab vakt beundring, og de fint stemte natbilleder i månelys har en egen musikalsk virkende tone.