Fritz Schaper | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Hugo Wilhelm Friedrich Schaper ![]() 31. juli 1841 ![]() Alsleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland ![]() |
Død | 29. november 1919 (78 år) ![]() Berlin, Tyskland ![]() |
Gravsted | Friedhof IV der Gemeinde Jerusalems- und Neue Kirche ![]() |
Børn | Eva Schaper, Wolfgang Schaper ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Preußische Akademie der Künste ![]() |
Medlem af | Akademie der Künste, Akademie gemeinnütziger Wissenschaften ![]() |
Beskæftigelse | Billedhugger, universitetsunderviser ![]() |
Elever | Gerhard Adolf Janensch, Max Kruse, Heinrich Pohlmann, Fritz Klimsch, Max Unger ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hugo Wilhelm Friedrich (Fritz) Schaper (født 31. juli 1841 i Alsleben a. d. Saale, død 29. november 1919 i Berlin) var en tysk billedhugger.
Schaper er udgået fra Berlin-akademiet, studerede 1860—67 under Albert Wolff og var lærer ved akademiet 1875—90. Schapers kunst fortsætter de Rauchske traditioner. I portrætfaget er han dog i mere udpræget grad realisten.
Schapers måske betydeligste værk, Goethemonumentet (Berlin; med 3 allegoriske skikkelser på fodstykket), falder allerede tidlig i Schapers produktion (udkast 1872, afsløring 1879). Her mødes harmonisk de to sider af Schapers kunstnerfysiognomi: Portrætøren og Lyrikeren. Denne sidste er i øvrigt især kommet til orde i mellemstunderne mellem de mange store monumentalopgaver, han fik overdraget:
Af idealplastik kan nævnes: Victoria til Berlins Zeughaus (kolossal marmorfigur) og Hebe og Amor giver Venus' duer at drikke (1886, marmor).
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |