Gaia (astrometrisk satellit)

Gaia er et astrometrisk rumteleskop opsendt af European Space Agency (ESA), der optisk udmåler hele himlen i tre dimensioner med høj nøjagtighed. Den har specialiseret sig i himmelobjekter med størrelsesklasser mellem 3 og 21, hvorfor de klareste stjerner på nattehimlen, såsom Sirius eller Arcturus, udelades for ikke at overbelaste de følsomme sensorer.

Gaia blev opsendt fra Kourou-rumhavnen i Fransk Guyana den 19. december 2013^[1]. Den 2. januar 2014 nåede den ud til sin permanente bane omkring Jordens Lagrange-punkt L2. Rumsonden bevæger sig i en Lissajous-bane omkring L2, se nedenstående animation. Den 15. januar 2025 ophørte dataindsamlingen planmæssigt, da rumsonden løb næsten tør for styringsgas. Den forventes i marts/april 2025 at blive sendt væk fra L2 og ud i en bane omkring Solen^[2]. Det sker for ikke at give problemer for fremtidige rumsonder omkring L2.

Omkring én procent af stjernerne i Mælkevejsgalaksen er blevet registreret astrometrisk, fotometrisk og spektroskopisk med en ikke tidligere opnået præcision. Udover den nøjagtige tredimensionale position (retning og afstand) bestemmes også objektets bevægelsesretning ved gentagne observationer. For lysstærke objekter med en størrelsesklasse på 16 eller derunder optages ligeledes spektre, så radialhastighed, spektralklasse, temperatur, luminositet og andre data kan bestemmes.

Gaia-missionen er den videnskabelige efterfølger til ESA's Hipparcos-mission (1989-1993) og har i sidste ende til formål at bestemme positioner op til 200 gange mere nøjagtigt, undersøge 10 000 gange flere objekter og producere 100 000 gange flere data end den forrige mission.

Navnet Gaia var oprindeligt et backronym for "Global Astrometric Interferometer for Astrophysics".^[3] Navnet henviste til den optiske interferometri-teknik, der oprindeligt var planlagt for denne rumsonde.^[4] Navnet blev bibeholdt på trods af, at måleprincippet blev ændret under planlægningsprocessen, men stavemåden blev ændret fra GAIA til Gaia. Navnet er også en reference til jordmodergudinden Gaia fra den græske mytologi.

ESA bekræftede Gaia som en prioriteret mission i 2000 og bestilte konstruktionen af rumfartøjet i 2006. Sonden og nyttelasten blev bygget af europæiske virksomheder. Opsendelsen fandt sted den 19. december 2013. Den primære mission varede indtil den 25. juli 2019, men er blevet forlænget til begyndelsen af 2025.

Siden starten af missionen er der udgivet fire kataloger: Gaia DR1 med 1.1 milliarder objekter, Gaia DR2 med 1.7 milliarder objekter, samt Gaia EDR3 og Gaia DR3 med 1.8 milliarder objekter. Yderligere udvidede og forbedrede kataloger annonceres. Alle publicerede data er tilgængelige for offentligheden i en database via internettet.^[5]

Gaia-projektet blev igangsat af en:Lennart Lindegren og en:Michael Perryman, som herfor sammen modtog Shawprisen i 2022 og allerede var væsentligt involveret i forgængeren Hipparcos.

1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Gaia_launch
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet gaia-eom
3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Gaia-FAQ
4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Prusti
5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet CosmosEsa