Den Gaussiske korrelationsulighed, tidligere kendt som den Gaussiske korrelationsformodning er en matematisk sætning inden for matematisk statistik og konveks geometri. Et specialtilfælde af uligheden blev udgivet som en sætning i en videnskabelig artikel fra 1955,[1] og en mere generel formulering blev udgivet i 1972, ligeledes som en matematisk sætning.[2]
Sætningen blev ikke bevist før 2014, hvor den tyske statistiker Thomas Royen beviste den med temmelig simple værktøjer. Beviset blev dog ikke almindeligt kendt, da Royen var en relativt ukendt videnskabsmand, der havde valgt at udgive beviset i et mindre matematik-tidsskrift, efter at større og mere kendte tidsskrifter havde afvist at udgive hans artikel.[3] En anden årsag var de adskillige mislykkede forsøg på at bevise den.[4]
Sætningen og dens løsning blev offentlig kendt i 2017, da mainstreammedier bragte nyheden om Royens bevis.[4][5][6]
- ^ Dunnett, C. W.; Sobel, M. Approximations to the probability integral and certain percentage points of a multivariate analogue of Student's t-distribution. Biometrika 42, (1955). 258–260.
- ^ Das Gupta, S.; Eaton, M. L.; Olkin, I.; Perlman, M.; Savage, L. J.; Sobel, M. Inequalitites on the probability content of convex regions for elliptically contoured distributions. Proceedings of the Sixth Berkeley Symposium on Mathematical Statistics and Probability (Univ. California, Berkeley, Calif., 1970/1971), Vol. II: Probability theory, pp. 241–265. Univ. California Press, Berkeley, Calif., 1972.
- ^ [1408.1028] A simple proof of the Gaussian correlation conjecture extended to multivariate gamma distributions
- ^ a b Wolchover, Natalie (28. marts 2017). "A Long-Sought Proof, Found and Almost Lost". QUANTA magazine. Hentet 4. april 2017.
- ^ Farand, Chloe (2017-04-03). "Retired man solves one of hardest maths problems in the world and no one notices". The Independent (britisk engelsk). Hentet 2017-04-04.
- ^ Dambeck, Holger (2017-04-04). "Erfolg mit 67 Jahren: Der Wunderopa der Mathematik". SPIEGEL ONLINE. Hentet 2017-04-04.