George Paget Thomson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. maj 1892 Cambridge, Storbritannien |
Død | 10. september 1975 (83 år) |
Gravsted | Church of St Mary and St Andrew |
Far | Joseph John Thomson |
Mor | Rose Thomson |
Søskende | Joan Paget Thomson |
Ægtefælle | Kathleen Buchanan Adam Smith |
Børn | John Thomson, Lieut. Com. David Paget Thomson, [Caroline] Rose Buchanan Thomson, [Lilian] Clare Thomson |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Trinity College |
Elev af | John William Strutt |
Medlem af | Royal Society (fra 1930), American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker |
Fagområde | Fysik |
Arbejdsgiver | Imperial College London, University of Aberdeen |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Royal Society Bakerian Medal, Bakerian Lecture (1948), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1965), Faraday Medalje (1960), Fellow of the Royal Society med flere |
Nobelpris | Fysik 1937 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sir George Paget Thomson (født 3. maj 1892 i Cambridge, død 10. september 1975[1]) var en engelsk fysiker.
Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1937 sammen med Clinton Joseph Davisson for opdagelsen af elektroners diffraktion i krystaller.[2]
Han var søn af fysikeren og nobelprisvinderen J.J. Thomson.[1]