Bush holder sin årlige tale til nationen, 2006
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
George Walker Bush (født 6. juli 1946 i New Haven i Connecticut, USA) var USA's 43. præsident fra 2001 til 2009 som medlem af Det republikanske parti. Fra 1995 til 2001 var Bush guvernør i Texas.
Bush blev indsat som præsident i 2001, efter at han blev erklæret som vinder over demokraternes kandidat, Al Gore, efter en længere valgkamp, der måtte afgøres i USA's Højesteret. Bush blev genvalgt i 2004 efter at have vundet over demokraternes John Kerry. Den 20. januar 2009 gik George W. Bush af som præsident og blev efterfulgt af Barack Obama fra Det demokratiske parti.
Bush er søn af tidligere præsident George Bush, bror til Floridas guvernør i år 2000, Jeb Bush, og bror til Marvin Bush. George W. Bush er den anden amerikanske præsident, som er søn af en tidligere præsident (efter John Adams og John Quincy Adams).