En gevindstang er en metalstang med gevind uden hoveder. Gevindstangen har en skruelinjeformet rille på sin overflade som passer til standardmøtrikker med utilspidsende gevind.
Gevindstænger bruges bl.a. til at støbe ind i fundamenter, så remmen kan skrues på den overskydende del, der stikker op. Gevindstænger er desuden gode til store godstykkelser, da skruer normalt kun leveres i begrænsede længder, f.eks. op til 250 mm, hvor en gevindstang typisk fås i mindst 1000 mm længde.
En gevindstang kan også anvendes som en gearing på en maskine, hvor en hurtig motors rotation skal omsættes til en langsom linear kraft – snegledrev, snekke. Snegledrev anvendes i DVD-drev, CD-afspillere og diskettedrev.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Spire Denne artikel om maskiner, maskindele og apparater er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |