Gingtoft

Gingtoft (dansk) eller Gintoft (tysk) er en landsby beliggende nord for Stenbjergkirke i det nordøstlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører bebyggelsen under Stenbjergkirke i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet under Stenbjerg Sogn. Sognet lå dels i Kappel og dels i Ny Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark^[1].

Gingtoft er første gang nævnt 1478 (Rep. dipl.). Stednavnet er afledt af mandsnavn Ging (sml. Ginnerup på Djursland)^[2][3]. Gingtoft var en selvstændig kommune, inden den blev (sammen med Hatlund og Vesterholm) indlemmet i Stenbjergkirke i 1970. Den forhenværende kommune rådede 1970 over et areal på 536 ha og havde 235 indbyggere. Med under Gingtoft regnes Aabro el. Åbro (Aubrück), Gingtoftholm, Gingtoftmose (Gintoftmoor), Norgaard, Norgaardeng (Norgaardswiese, i folkemunde Rieksbank / Rigsbank^[4]), Prædikestol (Predigtstuhl)^[5], Ulsdam (Ulsdamm), Volsroj (Wolsroi). Gingtoftholm og Volsrød er udflyttersteder fra Gingtoft. Jorderne omkring byen er gode. Allerede mod slutningen af 1600-tallet nævnes der en kro. I 1837 berettes om 14 bygninger tilhørende Ny Herred og 19 tilhørende Norgaard gods. Eleverne holdt sig til skolen i Stenbjerg, hvor skolesproget var dansk i årene før 1664. I 1886 blev landsbyens frivillige brandværn etableret. I årene 1887 - 1960 rådede landsbyen over et lille mejeri. Vest for landsbyen udspringer Gingtoft Å^[6], som efter 3,5 km (delvis rørlagt) ved Åbro munder ud i Stenbæk.

1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 261
2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 271
3. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 148
4. ^ se herom: Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 240
5. ^ Anledning til navnet er uvis, muligvis et sammenligningsnavn, ordet forekommer også i Nordslesvig, sml. Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, 1979, s. 312 og 319
6. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 240