Giorgio Parisi | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 4. august 1948 (76 år) Rom, Italien |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Sapienza - Università di Roma |
Medlem af | Académie des sciences, National Academy of Sciences (fra 2003), Accademia delle Scienze di Torino (fra 2022), Academia Europaea (fra 2009), Accademia Nazionale dei Lincei (fra 1987) |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, teoretisk fysiker, videnskabsmand |
Fagområde | Spinn-glass[1], teoretisk fysik, statistisk mekanik, fysik, DGLAP-ligninger[2] med flere |
Arbejdsgiver | Università degli studi di Roma Tor Vergata, Sapienza - Università di Roma |
Arbejdssted | Rom |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannie Heineman-prisen for matematisk fysik (2005), prix des trois physiciens (2011), High Energy and Particle Physics Prize (2015), Lars Onsager-pris (2016), Diracmedaljen (1999) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Giorgio Parisis hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Giorgio Parisi (født 4. august 1948) er en italiensk teoretisk fysiker, hvis forskning har været fokuseret på kvantefeltteori, komplekse systemer og statistisk mekanik. Hans bedst kendte bidrag omhandler udvikling i kvantekromodynamik i forbindelse med ligninger for partoners densitet, som han udviklede sammen med Guido Altarelli, der har fået navnet Altarelli–Parisi eller DGLAP-ligninger, der er den eksakte løsning på Sherrington–Kirkpatrick modelen for spinglas, Kardar–Parisi–Zhangligningen beskriver den dynamiske skalering af voksende grænseflader og studiet af sværme.[3]
Han modtog nobelprisen i fysik i 2021 sammen med Klaus Hasselmann og Syukuro Manabe for deres banebrydende bidrag til teorien for komplekse systemer, og særligt "for opdagelsen af samspillet mellem uorden og fluktuationer i fysiske systemer fra atomar til planetar skala."[4]