Grev Dracula | |
---|---|
Information | |
Første gang set | Dracula (1897) |
Skabt af | Bram Stoker |
Spillet af | Se nedenfor |
Grev Dracula er en fiktiv figur, som er hovedpersonen i Bram Stokers roman Dracula fra 1897. Bogen har dannet udgangspunkt for mange andre romaner og noveller samt et stort antal vampyrfilm. I romanen er Dracula en transsylvansk vampyrgreve, der i århundreder har overlevet ved at suge blod af andre mennesker. Dracula rejser til England, hvor han møder og jagtes af professor Van Helsing.
Man har troet, at Bram Stoker var inspireret af den rumænske fyrste Vlad Draculas liv. Nyere forskning har imidlertid vist, at dette næppe var tilfældet. Stoker stødte bare på navnet og brugte det til den roman, han allerede var i gang med.[1] Associationen har dog fortsat stor betydning for rumænsk turisme.