Gustav Helsted | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Født | 30. januar 1857 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 1. marts 1924 (67 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Statsborger | Kongeriget Danmark ![]() |
Far | Carl Helsted ![]() |
Søskende | Viggo Helsted ![]() |
Beskæftigelse | Komponist ![]() |
Instrumenter | |
Orgel ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Gustav Carl Helsted (30. januar 1857 i København – 1. marts 1924 sammesteds) var en dansk organist og komponist. Han var søn af komponisten Carl Helsted, bror til maleren Viggo Helsted og nevø til komponisten Edvard Helsted.
Først som 22-årig indledte han en systematisk musikuddannelse. I årene 1879-1882 studerede han på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med bl.a. Niels W. Gade, Johan Christian Gebauer, J.P.E. Hartmann og Gottfred Matthison-Hansen som lærere.
I 1885 fik han Det anckerske Legat og tog på studierejse til Tyskland, Frankrig og Italien. I årene 1888-1889 var han operarepetitør ved Det Kongelige Teater, fra 1891-1915 var han organist ved Jesuskirken, fra 1892 lærer i musikteori og fra 1904 i orgelspil ved Musikkonservatoriet. I 1915 skiftede han til organistembedet i Vor Frue Kirke, landets fornemste. Mens han var organist ved Jesuskirken afholdt han, inspireret af Gottfred Matthison-Hansen, en række velbesøgte "orgelforedrag" (koncerter) hvor han spillede Händel, Bach og andre afdøde komponister, men også tidens franske orgelmestre som César Franck.[1]
En stor del af hans kompositioner blev opført i Dansk Koncertforening, som han var medstifter af (1901), i mange år formand for og hvis koncerter han af og til dirigerede. Han var også blandt stifterne af kammermusikforeningen Symphonia i 1889 (sammen med bl.a. Carl Nielsen og Louis Glass) og Dansk Tonekunstnerforening (1903) og sad fra 1907 i bestyrelsen for Samfundet til udgivelse af dansk musik. 1917 blev han Ridder af Dannebrog.
Han er begravet på Holmens Kirkegård. Helsted er gengivet i et portrætmaleri af N.V. Dorph, 1895.
Hans musik betegnes af samtiden som ”særegen”. Gerhardt Lynge skriver: "Han holder sig langt fra de banede Veje, arbejder altid som en stærkt søgende Kunstner, vælger sine Midler med yderst kræsen Smag, sværger blindt til Idealerne.." Læs også CD-anmeldelsen nedenfor.